torsdag den 28. februar 2013

Gul

Nu har der været en snært af forår i disse dagen, og fik derfor lyst til at lave inspirations billeder i sommerlige farver. Og har dermed besluttet at sætte fokus på forskellige farve. Første farve der står for skud er gul...
Hvad synes i om gul? jeg elsker gul, men tror at enten hader eller elsker man den!!?

prnterest




 

onsdag den 27. februar 2013

Den gode morgengrød.

Jeg kan godt lide en god portion grød til morgen, i dag bestod den af cirka 1,5 dl havregryn, et 1/2 æble skåret i tern og salt der koges indtil æblerene er ud kogte.

Det anrettes med 1/2 frisk æble og kanel/sukker på toppen:-)





Mums! smager dejligt,er sundt og så mætter det længe:-)

Spiser i andre nogen sinde grød til morgen, så modtager jeg gerne gode ideer eller opskrifter?

tirsdag den 26. februar 2013

Dagens nemme frokost

Dagens nemme frokost, bestod af daggammelbrød med mozzarella, olivenolie,tomat og basilikum og en tur i ovnen, nemt men skønt. God dag derude :-)


mandag den 25. februar 2013

Pastel farver



Jeg elsker bare disse fine pastelfarver, det er bestemt ikke noget jeg selv indretter mig med. Men gud hvor synes jeg bare den farveskala er smuk.





fredag den 22. februar 2013

Rodfrugt boller

Da lysten til en omgang boller meldte sig, tænkte jeg det var oplagt at få tømt køleskabet samtidlig, Jeg havde et lille 1/2 knoldselleri rest og et par lidt triste gulerødder, så i stedet for det skulle ende sine dage i skaldespanden. Bagte jeg en gang rodfrugtboller. Jeg har mange gange bagt gulerodboller, men  ikke noget med selleri. Men jeg vil gerne anbefale det, også hvis man har børn som måske spiser de samme grønsager heletiden, Man kan dog se der grønsager i, det ved jeg nogle børn ikke kan kommer ud over og stadig ikke vil spise det. Men det problem har vi heldigvis ikke, og pigerne synes også de var lækre. Jeg kan godt lide de bliver lidt saftlige, så er de heller ikke så tørre i morgen, som almindelige boller. Jeg fulgte en meget pædagogisk opskrift som i finder her og brugte bare 1/2 gulerod 1/2 knoldselleri =O)


torsdag den 21. februar 2013

onsdag den 20. februar 2013

Klatpandekager

Vi holder ferie i denne uge, ferie hjemme, da vi har jo lige været afsted. I dag har vi hygget med dejlige klat pandekager med hytteost, jeg har delt denne opskrift før, men vi er virkelig vilde med dem.


Det rækker til en lille omgang klatkager:
1 lille bæger hytteost 200g
2 æg
2-3 håndfulde havregryn
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk kanel
1 tsk vanilliesukker

bland det hele sammen, bag på pande ved middelvarme med smør, fortvivl ikke de skal have lidt tid, for de hænger sammen, men det kan sagtens lade sig gøre. Jeg synes virkelig i skulle prøve det, vi elsker dem =O)

tirsdag den 19. februar 2013

Vinduer inden døre..

Hvis der er noget jeg drømmer om, er det at jeg en skønne dag får sådan nogle fine vinduer indedøre. Synes det er så charmerende og hyggeligt.
Hvad siger i?











mandag den 18. februar 2013

Mågestel

Som nogle af jer nok har bemærket, har jeg fået nyt service! Er så heldig, at have jordens bedste forældre der syntes, at de ville forære mig en masse kopper og tallerkener fra mågestel:-)








Ih Jeg er simpelten så glad for dem.. Altid dejligt at have noget pænt at dække op med når, der kommer gæster og så jeg må altså indrømme, at jeg også bruger disse fine kopper og tallerkener til dagligt:-)

søndag den 17. februar 2013

Dessert pizza

I dag har jeg endelig forsøget mig med pizza som dessert. Og jeg synes det smagte skønt en skøn balance mellem sødt og syrligt. Til jer der ikke allerede kender konceptet. Så fortvivl ikke der er selvfølgelig tale om en dessert pizza og ikke pizza som man kender.




















Opskrift:
1 god pizza dej. Køb eller lav en selv (jeg brugte en på 1/2 hvedemel 1/2 tipo 0)
philidelphia ost rørt med flormelis
marcipan
hvid chokolade
blandet bær

Jeg lavede dejen efter alm. anvisning og rullede ud smurte med philadelphia ost rørt med flormelis, dernæst kom jeg revet marcipan og hakket hvid chokolade samt bær på toppen, derefter blev den bagt.

lørdag den 16. februar 2013

Tøm køleskabet morgenmad:-)



Jeg kan godt lide at spise æg til morgen, og laver ofte denne enkelte ret, hvor jeg bruger det jeg har af rester:-) 

I denne omgang blev det til peberfrugt, løg, tomat, parmaskinke, et stykke pølse, lidt hytteost og 2 æg.  
Kødet ristes af på panden, grøntsager tilsættes og simre et par minutter, herefter tilsættes et miks af æg og hytteost. Jeg rør i mit, så det bliver som en røræg, med fyld. Men kan også vælge ikke, at rører i det og få en mere fast æggekage.  






Selv om det ikke ser særlig pænt ud at rører i det som jeg gør.. Syntes jeg, at det smager bedre og bliver mere smasket, men det kan man jo gøre som man syntes:-) 



fredag den 15. februar 2013

Et lille tip...

Vil lige tippe jer om denne fine ide, jeg havde fluks taget den til mig, hvis altså jeg havde en trappe ;O). Selve den øvrige indretning finder jeg ikke så inspirerende, men rutchebanen, det er smart!
Hvad synes i?

torsdag den 14. februar 2013

Valentinsdag

Er som bekendt i dag, faktisk fejre vi ikke denne dag hjemme hos os. Dagen har endnu ikke gjort det indtryk, så det skal fejre. MEN når det er sagt, hvis der er en anledning, til at bage en kage er jeg klar!
Og nok er dette meget mislykkes, da jeg ville lave kanelsnegle hjerter.. og lur selv hvad det blev til..




Dobbelt snegle blev det selvfølgelig, det er tydeligt tegn, på min tanke ikke var tænkt til end. Når men smagen var selvfølgelig skøn. Men mislykket forsøg på at byde Valentinsdag velkommen ;O)
Fejre i andre Valentinsdag?

onsdag den 13. februar 2013

Bobo Choses

Jeg er helt vildt med Bobo Choses til børn, og føler mig helt overbevist om børn også vil elsker deres fine farver og deres print.Jeg har endnu ikke selv haft erfaring med mærket, men det står på listen når mine piger kommer til at mangle noget. Man kunne også bare købe sig fattig fordi det er så fint, men jeg vil forsøge at beherske mig. Her er lidt nyheder...








mandag den 11. februar 2013

Early bird lampe

Jeg er faldet pladask for disse fine fugle lamper, som fås i de fineste farver. De kan bla. købes her


lørdag den 9. februar 2013

Hjemmelavet forårsruller

Jeg er ikke god til de forårsruller man køber færdig..  Kan ikke lade være, at tænke på, hvad det udifinerbarer fyld jeg kommer i munden, i virkelighed er?

Jeg har derfor forsøgt mig med at lave dem selv. Jeg har tidligere forsøgt mig med okse fyld, men syntes, at jeg ville prøve den opskrift, der er i magasinet mad i denne måned. Små forårsruller med kylling og chilidip, jeg undlod dog dippen, da forårsruller efter min overbevisning kun dyppes i en god soja. 

Opskriften.
1 pakke forårsrulledej

Kyllingefyld:
2 kyllingbrystfileter
3 forårsløg
1-2 friske chilier
1/2 rød peber
1/2 spidskål ( jeg brugte hvidkål)
2 spsk bambusskud fra dåse
1 lille bundt purløg
rigelig olie til stegning.
1/2 tsk sambal oelek
salt og peber

Fremgangsmåde:
Rens grøntsagerne, og skær peberfrugt og kål i tynde strimler. Hak chilien fint og bambussen groft, og klip purløg. kyllingen skæres i små tern, og brunes 2-3 minutter i olie på en pande. Forårsløg, chilie og peberfrugt tilsættes, steges i ca 1 min. Bambusskud, kål og purløg vendes i og steg det i 1-2 minutter. Fyldet smages til med sambal oelek, salt og peber. Må gerne være lidt stærk!

Lav en forårsrulle af gangen; læg dejen med spisen ind mod dig selv. Læg en tyk stribe fyld, buk siderne over, derefter enderne, og rul til en stram rulle. Pensel kanterne med vand, for de holder lettere sammen.

Varm olie på en dyb panden, den skal være varm! Rullerne steges til de er gyldne og sprøde. Lad dem dryppe af på fedt sugende papir.


Hakkede bambusskud.

Klippet purløg.

Hvidkål i tynde strimler.

Peber i tynde strimler.

Hakked forårsløg.

Hakked Chili



Kylling i små tern.

Kyllingen brunes i ca 2 min.

Stegning af forårsruller.

Det endelige resultat med hvidkåls salat.

Lidt ked af jeg ikke fik taget billeder under selv fyldning og rulningen af forårsrullerne, da det netop var rulningen jeg selv frygtede, som værende det sværeste i selv, at lave forårsruller. 
Men må indrømme, at jeg syntes det er overraskende nemt, og kan da kun anbefale alle i, at springe ud i at lave deres egne ruller:-) 
Fyldet kan man jo variere som man syntes. Jeg kunne sagtens bruge hjemmelavet ruller, som en god måde at få tømt køleskabet for grøntsager på, af grøntsager kunne nævnes spirer, gulerødder, løg, hvidløg, svampe, eller diverse kål. Herudover er det selvfølgelig også kun fantasien der sætter grænser for hvilket kød man foretrækker, her tænker jeg på, at forsøge mig med et miks af rejer og kylling, eller en helt vegetar. 

Jeg modtager gerne ideer til nyt og spændende fyld til mine forårsruller?:-)